Opskrift på solsikkerugbrød

Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 4]

Dette er en opskrift på et solsikkerugbrød. Det er et eksperiment på flere måder. For det første er opskriften aldrig prøvet af før. Jeg har heller aldrig brugt så mange solsikkekerner i et rugbrød. Og til sidst så prøver jeg et spændende produkt, som jeg ikke har bagt med før. Det kaldes Agrain ® og er et økologisk restprodukt fra ølbrygning. Til dette rugbrød bruger jeg 100 gram malede maltrester fra brygning af stout. Det skulle gerne give en mørk lidt chokoladeagtig aroma til brødet.

Video om Agrain ®

Ingredienser

Denne opskrift giver dej til 2 x 1,5 liters rugbrødsforme.

Ingredienser til solsikkerugbrød
  • 400 gram rugmel
  • 100 gram Agrain ® Stout
  • 8 dl vand
  • 330 gram solsikkekerner
  • 60 gram sesamfrø
  • 100 gram rugkerner
  • 3 dl aktiv surdej
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 spsk salt

Alternativt til Agrain ® kan man bruge 500 gram rugmel og 2 spsk mørk maltmel.

Fremgangsmåde

Tilberedning: 20 min | Hævetid: 12 timer & 3 timer | Bagetid: 1 time og 30 minutter ved 180 °C

Dag 1:

Surdejen tages fra køleskabet og røres op med lige dele rugmel og vand. Efter en times tid er surdejen aktiv. Dette kan testes ved, at se om en teskefuld kan flyde i et glas vand. Hvis den flyder, er surdejen klar. Halvdelen af rugmelet, the Agrain ® Stout, salt, sukker, rugkerner og 7 dl vand røres sammen i en stor skål. Solsikkekerner og sesamfrø ristes let på en tør pande, hvorefter de blandes i dejen. Til sidst røres surdejen i. Skålen med dej sættes til hævning natten over under et viskestykke.

Flydetest af surdej

Dag 2:

Bland den anden halvdel af rugmelet i dejen sammen med den resterende 1 dl vand. Dejen skal være lind, men fast nok til at kunne stå selv, hvis man tager en skefuld op. Dejen hældes i to smurte forme på 1,5 L. Fyld ikke formene helt til kanten, kun cirka 2/3-dele op. Brødene skal nemlig hæve i formene i ca. 3 timer ved stuetemperatur. Ovnen forvarmes til 180°C. Brødene prikkes helt igennem med en våd strikkepind eller lignende, lige før de sættes i ovnen. Dette sikrer, at damp fra midten af brødet kan slippe ud, og giver en jævn hævning i ovnen. Brødene skal bages i ca. halvanden time afhængigt af ovnen. Målet er at opnå en kernetemperatur på 98 °C. Du kan tjekke efter med et stegetermometer, hvis du vil være helt sikker. Brødene tages ud af formen og stilles på en rist. De er først gode at skære af dagen efter. God appetit!

Konklusion på eksperimentet

Solsikkerugbrødet er virkelig lækkert. Kombinationen af den mørke farve og de hvide solsikkekerner giver et flot snit. Næste gang jeg prøver det (og der kommer en

Brødet er mørkt med hvide solsikkekerner. Desværre blev det en lille smule klægt i bunden.
Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 4]

Hvorfor bage rugbrød?

Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Alle danskere kender i hvertfald rugbrød, og de fleste spiser det også tit. Men er det grund nok til at begynde at bage rugbrød? Først og fremmest er der jo flere gode grunde til at spise rugbrød. Det smager godt, det er nemt, det mætter, og så er det sundt. What is not to like? Det med at det smager godt kan jo diskuteres. Men hjemmebagt rugbrød smager i hvertfald bedre end meget af det, du kan købe. Især hvis du ved, hvordan du bager rugbrød. At det er nemt, er hele grunden til, at rugbrødsmaden er og bliver madpakkens grundsten. Og det er faktisk stadig nemt nok, også selvom du bager det selv. Du skal bare finde en god rutine, og så får madpakken altså bare lidt ekstra karakter med godt hjemmebag. At rugbrød mætter og er sundt, hænger sammen. Det er fyldt med fibre og fuldkorn. Fibre er vigtige for fordøjelsen på flere måder. Den type fibre, der findes meget af i rugbrød, er vandopløselige fibre. De trækker meget vand ind i tarmen og medvirker til, at maden opholder sig i tyndtarmen i længere tid. Det er i tyndtarmen, at de fleste næringsstoffer optages i kroppen. Det er også disse vandopløselige fibre, der kan sænke blodets kolesterolniveau og dermed sænke risikoen for hjertekarsygdomme. Fuldkorn medfører et mere stabilt blodsukker og holder dig derfor mæt i længere tid. Flere og flere studier peger også i retningen af, at kostfibre nedsætter risikoen for kræft – især tarmkræft. Selvom vi spiser meget rugbrød i Danmark, spiser vi faktisk for lidt fibre i forhold til anbefalingerne. Så der er altså god grund til at spise rugbrød. Men hvorfor bage det selv? Som sagt smager det godt. Men jeg synes også, der er andre grunde. Det er sundt for sjælen at skabe noget selv. Det er tilfredsstillende at gå fra enkle ingredienser til et færdigt rugbrød. Man er på særligt måde lidt stolt, når man kan servere noget godt, man selv har lavet. Og det har man også lov til at være. Det er meget oppe i tiden at vi skal forholde os mere til vores mad og det vi indtager. Foruden det sundhedsfokus, jeg allerede har været inde på, så handler det også om at blive beviste om det resourceforbrug, der følger med vores spisevaner. Det, vi spiser, påvirker naturen, miljøet og klimaet. I den sammenhæng er rugbrødet noget af det bedste, vi kan spise. Rug er en kornart, der trives i Norden. Derfor kan man få dansk rug i de danske butikker. Det er også en kornart, som er ret konkurrencedygtig overfor ukrudt, og som kan give et godt udbytte uden al for meget gødning. Det gør, at man kan dyrke rug økologisk med ret godt resultat. Kort sagt, rug er en bæredygtig afgrøde.

At bage rugbrød er en fantastisk måde at komme i kontakt med, hvad vi spiser. Det er en måde at øve sig på et håndværk. Og en måde at få god, sund og bæredygtig mad på bordet.

Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Surdejen

Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Surdej er ældgammelt og vildt moderne. Surdej kan bruges i alle typer brød, men når det kommer til rugbrød er den helt central. Det er surdejen, der giver rugbrød sin karakteristiske smag, og den der får brødet til at hæve. Man kan godt bage rugbrød med gær, men det er bare ikke det samme. Fortvivl ej, surdej er nemt nok – man skal bare lige have den startet og finde en god rutine til at holde den i gang. Her kan du læse lidt om, hvordan du kommer godt i gang med surdej.

Rug-surdejen står i et syltetøjsglas i køleskabet

Mikrobiologien

Det er ikke nødvendigt at forstå alt, hvad der foregår i en surdej, men det kan være meget godt at have en basal forståelse. En surdej er levende. Man kan groft sagt sige at en surdej består af tre elementer; mælkesyrebakterier, gærceller og det de lever af. Mælkesyrebakterierne er dem, der gør surdejen sur. Det er også den slags bakterier, der kan syrne mælkeprodukter, såsom yoghurt eller kærnemælk. De skaber et miljø med lav pH, det er der ikke mange andre bakterier, der lyst til at leve i. På den måde virker mælkesyrebakterier til en vis grad konserverende. Derudover er de sunde for vores fordøjelse. Gærcellerne er små svampe. De kan sagtens klare det sure miljø. Både gærceller og mælkesyrebakterier kan leve uden ilt, men de kan også bruge ilt i deres ‘vejrtrækning’ ligesom os. De er det, man i fagsprog kalder fakultativt anaerobe. Hvis der ikke er ilt nok tilstede danner mælkesyrebakterier mælkesyre, mens gærceller danner alkohol. Det er den proces, der kaldes en forgæring eller fermentering, som vi kender i brygning af øl og vin eller fra sauerkraut. Når der er ilt tilstede, danner de begge kuldioxid ligesom os, når vi trækker vejret. Når brød hæver, er det på grund af, at gærcellerne danner kuldioxid inde i dejen, så den bobler op. I mikrobiologi er der en regel, som siger at de mikroorganismer, der har de bedste forhold vil få overtaget. Så at holde en surdej i live, handler om at skabe de bedste forhold for gærceller og mælkesyrebakterier. De kan begge leve af stivelsen i mel, de har brug for vand, og kan klare sig med og uden ilt. Mel og vand er det substrat, som vi dyrker gær og mælkesyrebakterier i. Når surdejen står i et lukket glas i køleskabet, bliver den mere sur, fordi mælkesyrebakterierne ikke for ilt, og hvis gærcellerne trives kan den også lugte af øl, når man tager den ud.

Hvordan starter man en surdej?

Nettet er fyldt med opskrifter på surdej. Et hurtigt søg på YouTube kan vise dig en masse tips og tricks. Men for at gøre det helt enkelt, så ved vi at surdejen skal have tre elementer. Mel og vand er let nok at skaffe. Her kan du bare blande 1:1. Heldigvis er mælkesyrebakterier og gærceller også nemme at skaffe. Luften er nemlig fyldt med dem. Så du kan bare stille blandingen på køkkenbordet og røre rundt med jævne mellemrum. Efter et par dage bobler dejen, og den er vækket til live. Man kan også få gærceller og mælkesyrebakterier andre steder fra. Man kan helt enkelt tilsætte en lille smule bagegær og en klat yoghurt. På den måde er man sikker på, at der kommer gang i tingene. Frugtskræller er også fyldt med luftens vilde gærceller og mælkesyrebakterier, så æbleskræller eller vindruer kan også speede processen op. Til sidst kan lidt honning også virke, da blomster foruden pollen også er gode til at opsamle vildgær. Vildgæren kommer den vej med via de flittige bier med i honningen.

Hvordan bruges surdej?

Hver gang jeg skal bage rugbrød, tager jeg min surdej ud af køleskabet, og hælder den op i en skål aftenen før. Jeg tilføjer lidt mel og vand (cirka en dl af hver) og rører det sammen, inden jeg går i seng. Om morgenen er surdejen vokset og fyldt med bobler. Før jeg blander resten af dejen, tester jeg om den kan flyde ved at smide en teskefuld i et glas vand. Hvis den kan flyde er den aktiv og perfekt at bage med. Hvis den synker til bunds, blander jeg lidt mere mel og vand i og tester igen efter en halv time, så plejer den at flyde som den skal. Det er ikke en eksakt videnskab hvor meget surdej, der skal til. Men 2-3 dl aktiv surdej til en portion rugbrød plejer at passe fint. Og nu kommer det vigtigste – husk at tage en dl af surdejen fra til næste gang, før du blander det i resten af dejen.

Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]