Niels Mark og Malawi

Følg mig på min tur i Malawi

Forlænget weekend i Karonga

Vi har været placeret i landsbyerne nogle uger nu. Jeg bor ved en sød familie – faren er overhøvding, og der er en bror, som jeg snakker rigtig godt med. Jeg prøver at hjælpe til med køkkenhaven og gederne, men de tror ikke på, at jeg kan holde til så meget. Folk kommer altid springende med en stol, så jeg ikke skal stå op, men jeg sidder dårligt, da alle deres møbler er lavet til folk, der er mindre end mig. Det gælder også min seng. Men jeg skal være stolt, for det er et tegn på respekt. Og jeg er ved at få dem til at slappe lidt af, for jeg har sagt, at jeg kun vil sidde ned, når de selv gør det.
Jeg hygger mig meget derude på landet. Men vi er alligevel taget på en lille weekendtur til en lidt større by i nærheden. Byen hedder Karonga og ligger tættere på søen. Vi har haft et par dage ved stranden og fået en fornemmelse af bylivet i Malawi.
I går var der præsidentvalg her i landet. Det er forløbet fredeligt, men ikke uden problemer. Valgstederne åbnede flere timer for sent mange steder, da dem, der skulle bringe blæk og stemmesedler ud, ikke havde benzin på deres biler. De havde jo også kun vidst, at der skulle være valg ved denne tid de sidste fem år. Det er rigtig typisk hernede, og det er nærmest en gyldig undskyldning.
Jeg glæder mig til at komme tilbage til landsbyerne nu.
Jeg lægger lidt billeder på bloggen fra søen.

Så er introugen ovre

Vi kom herned uden problemer og selv bagagen kom frem. Nu er der gået godt og vel en uge, som har budt på en masse. Vi har bygget et hus til en enlig 90-årig kvinde, kørt et cykelløb og i det hele taget fået et ret bredt indtryk af Malawis kultur.
Vi samlede penge ind hernede blandt de lokale til vores byggeprojekt. Det var lidt grænseoverskridende at bede om penge i et af verdens fattigste lande, men folk var taknemmelige for vores arbejde, og selv nogle små gadedrenge donerede lidt.
Mødet med den gamle kvinde var inspirerende. Hun levede i de mest kummerlige forhold, jeg nogensinde har set. Hun sov på jorden og levede af sin køkkenhave, som hun selv dyrkede. Taget var af strå, eller mangel på samme, så i regntiden måtte hun selv hugge nyt græs med en kniv og prøve at lappe det. Som hun fortalte er det hårdt arbejde for en dame på hendes alder.
Med hjælp fra naboer og glade donorer fik vi lagt et bliktag, støbt et gulv, sat et vindue i væggen og købt en seng med madras. Derudover gravede vi et latrin, da hun aldrig havde haft sådan et før.
Naboerne troede/tror hun er en heks, så de ville normalt ikke besøge hende. Vi håber vi fik rokket lidt ved den opfattelse.
I morgen drager vi ud til landsbyen, hvor vi skal tilbringe resten af opholdet. Min makker Sara og jeg er blev flyttet fra syd til det aller nordligste område, da regntiden har gjort vejen totalt ufremkommelig i syd. Jeg skal bo ved den lokale høvding og Sara ved en pensioneret overlærer.
Vi har det godt og prøver at vende os til vejret og det faktum, at alle aftaler sejler lidt. Det er African time.
Hav det godt!
Hilsen Niels